Ekspert sår tvivl om regler for østarbejde

Professor i EU-ret, Peter Pagh, tvivler på, at de danske myndigheders fortolkning af udstationeringsbestemmelser holder ved nærmere prøve.

- Danmark kan ikke lave sine egne regler. Det er EU's udstationeringsdirektiv, der gælder. Og i øvrigt hjælper det heller ikke, at vi retter lidt i den danske følgelovgivning. EU-reglerne er overordnet dansk lovgivning, siger professor Peter Pagh. (Foto: Københavns Universitet)- Danmark kan ikke lave sine egne regler. Det er EU's udstationeringsdirektiv, der gælder. Og i øvrigt hjælper det heller ikke, at vi retter lidt i den danske følgelovgivning. EU-reglerne er overordnet dansk lovgivning, siger professor Peter Pagh. (Foto: Københavns Universitet)

- Hvis jeg skal udtrykke mig diplomatisk, så vil jeg kalde det meget tvivlsomt, om den fortolkning er korrekt.

Det siger professor i EU-ret ved Københavns Universitet Peter Pagh til nyhedsbrevet 3F.

Det, han kalder tvivlsomt, er Beskæftigelsesministeriets og Udlændingestyrelsens fortolkning af udstationeringsbestemmelserne, som giver virksomheder i EU-lande mulighed for i en kortere periode at udstationere arbejdskraft til andre EU-lande, herunder også Danmark.

Udstationeringen kan ske uden at søge om opholds- og arbejdstilladelse i det land, hvor arbejdsopgaven skal udføres. Myndighederne slår i en manual om reglerne for arbejde i Danmark fast, at udstationerede medarbejdere "skal være fast beskæftiget i den virksomhed."

Hvor står det?

Det er kravet om medarbejdernes faste tilknytning til virksomheden, som Peter Pagh kalder tvivlsom.

- Der står ikke noget i udstationeringsdirektivet om, at en virksomhed ikke må have hele sit virke i udlandet, og at medarbejderne skal have en bestemt del af deres beskæftigelse i virksomhedens hjemland. Virksomheden kan udstationere sine ansatte fra første dag, både virksomhedens første dag og den ansattes første ansættelsesdag.

- Og der er sådan set heller ikke noget til hinder for, at en virksomhed, der er skabt med udenlandsk kapital, ønsker at arbejde i andre lande end der, hvor virksomheden er etableret. Jeg tillader mig derfor at tvivle på Udlændingestyrelsens fortolkning, siger Peter Pagh.

Udlændingestyrelsen baserer sin tolkning på to EU-domme fra 90'erne.

- Men der er alene tale om fortolkning. Danmark kan ikke lave sine egne regler. Det er EU's udstationeringsdirektiv, der gælder. Og i øvrigt hjælper det heller ikke, at vi retter lidt i den danske følgelovgivning. EU-reglerne er overordnet dansk lovgivning, siger han.

Endnu ikke rejst tiltale

I 31 tilfælde har Udlændingestyrelsen over for politikredse vurderet, at de selskabskonstruktioner, som politiet er kommet undervejrs med, ikke opfylder reglerne. Endnu har anklagemyndigheden dog ikke i så meget som ét eneste tilfælde rejst tiltale for at omgå udstationeringsbestemmelserne.

- Og det kan jeg egentlig godt forstå, siger professor Peter Pagh.

- Der er meget stor risiko for at tabe med et brag.

Han mener dog, at det vil være meget nyttigt, om en principiel sag prøves ved domstolene.

- Og i anstændighedens tjeneste så skal EF-domstolen spørges, når der er tvivl om EU-retten. Hvis ikke en dansk dommer selv kan se det, er jeg sikker på, at en forsvarsadvokat vil gøre retten opmærksom på det, siger Peter Pagh.

Med de normale sagsbehandlingstider ved EF-domstolen kan der derfor risikere at gå to-tre år, fra den første sag rejses ved en dansk domstol, til der kommer en afgørelse.

BAT-Kartel: Måske har ekspert ret

I BAT-kartellet vil sekretariatsleder Gunde Odgaard ikke udelukke, at Peter Pagh har ret i sine betragtninger om ansattes "faste" tilknytning til en virksomhed.

- Men for det første er vi dog sikre på, at de deciderede proforma-firmaer med bare en dækadresse opererer ulovligt, og for det andet forholder vi os til de danske myndigheders fortolkning, som vi også - indtil andet er bevist - mener er rigtig.