Har du tjek på dine SP-penge?
Nu ruller millionerne fra den såkaldte SP Pension. Har du tjek på dine penge? Der er gode råd, hvis du ikke har fået brev om dine penge. Og du skal passe på, hvis du har problemer med gæld.
Hmmmm- hvad skal jeg gøre med mine SP-penge? ((Foto: Colourbox).) Brevene er sendt ud. Pengene venter. Og hvis du er en af dem, der kan hæve penge fra din SP-pension. Så er det nu du kan sende svar tilbage på brevet.
Hvis du gør det. Så er pengene på din konto om cirka tre uger.
Det lover ATP, der står for at levere Danmarkshistoriens største udbetaling af pensionskroner på en gang.
Har du ikke fået et brev med posten?
Det er kun dem, der var i arbejde eller på overførselsindkomst mellem 1998 og 2003, der har sparet op til SP-pension. Og nu kan hæve deres penge.
De fleste 3F'ere omkring 30 år og derover har mellem 5.000 og 20.000 kroner i Særlig Pension. Og de kan hæves mod en betaling i skat på 35 procent af de første 15.000 kr. og 50 procent af resten
ATP lover, at alle med penge har fået brev 1. juni. Hvis du ikke har fået et brev. Og ved, at du har penge på din SP-konto. Så har ATP følgende råd:
”Har du ikke modtaget et brev den 2. juni, bør du kontakte ATP på tlf. 70 12 80 00. Så sender vi et nyt brev og en blanket til dig.”
Pas på, hvis du har gæld
Hverken ATP eller regeringen blander sig i, om du hæver dine penge. Eller hvad du bruger dem til. Men pas på, hvis du har problemer med at betale din gæld. Så kan det være klogest at lade pengene være.
Ifølge Jyllandsposten risikerer folk, der skylder penge, at SP-pensionen bliver inddraget af for eksempel banker og inkassofirmaer. Dermed kan de ekstra kroner blive en kort fornøjelse.
- Hvis man skylder penge væk, vil man rent ud sagt være dum, hvis man hæver SP-midlerne. Så er de ikke længere beskyttede som en pensionsopsparing. Og det er samtidig strafbart at unddrage frie midler fra kreditorerne, siger juraprofessor Ulrik Rammeskow Bang Pedersen fra Københavns Universitet til Jyllands-Posten.