I afrikanske piraters vold
Frygt og drabelige trusler blev blandet med håb og matadorspil under de 83 døgns kapring af skibet Danica White. Her var 26-årige Jens Peter Skov Jensen gidsel uden styr på egen skæbne.
Da de skrigende og svært bevæbnede somaliere først var om bord, var det for sent at gøre noget.
Fragtskibet Danica White var blevet kapret, og den 26-årige sømand Jens Peter Skov Jensen og de fire andre fra besætningen var overladt til sørøvernes nåde.
Piraterne tvang skibet og de skræmte, overraskede søfolk på ny kurs mod Somalias kyst 210 sømil borte, og allerede i løbet af det første døgn meldte næste chok sig.
Et amerikansk krigsskib skød med skarpt og beordrede Danica White til at vende om. Men det kaprede skib sejlede videre med danske søfolk som levende skjold.
Det lykkedes at slippe væk, uden at nogen blev dræbt, og det danske skib nåede langt om længe frem til Somalias lovløse kyst.Matador og trusler
Ifølge Jens Peter Skov Jensen var der konstant 12 til 15 pirater om bord, og især i starten var de meget truende, hårde og aggressive.
Den danske besætning vidste stort set kun, at det handlede om løsepenge, og det hårde pres i den uvirkelige situation fik appetitten til at forsvinde, og Jens Peter til at tabe ti kilo i den første tid.
Efter cirka 14 dage blev situationen langsomt blødt op. Den danske besætning og somalierne begyndte at snakke sammen og lære hinanden at kende, også selvom somalierne blev skiftet ud og kom tilbage i en form for turnus. Nogle af piraterne fik endda smag for at spille matador med danskerne.
- Det var mærkeligt at sidde og spille med gidseltagerne. Vi kunne snyde dem i starten. Men efterhånden kunne de nærmest læse spillekortene på dansk, fortæller Jens Peter Skov Jensen.
Selvom danskerne efterhånden kom ind på livet af nogle af gidseltagerne og spiste sammen med dem, var det langt fra den rene hygge. Gang på gang kom situationer, der kammede over. Eksempelvis da videoen i messen gik itu.
Et nyt hold somaliere kom om bord, og de vidste ikke, at maskinen var i stykker.
- En morgen tog de Kim og mig ud i messen, fordi de ville have os til at lave den. Da det ikke kunne lade sig gøre, gik en af dem op på sit kammer og hentede sin AK47, husker Jens Peter Skov Jensen og fortæller, at somalieren tog ladegreb på maskingeværet og forsøgte at true dem til at lave videoen.
Det lykkedes de to danskere at komme væk og ned på kammeret og lukke døren.
- Døren blev sparket ind. Den skulle stå åben. Vi havde ikke lyst til at komme mere ud resten af den dag, men om aftenen fik vi en formel undskyldning af en af de somaliske bosser. Han kom og sagde, at det, der var sket, ikke var okay. Det var helt mærkeligt, siger Jens Peter Skov Jensen.Skrev testamente
Dagene om bord kom til at gå uden meget nyt om, hvordan forhandlingerne om løsepenge gik i Danmark. Jens Peter fik ganske vist lov at ringe hjem til sine forældre fire til fem gange, men under den sidste halvdel af tiden som gidsler blev det stoppet.
Piraterne fik efterhånden så meget tillid til deres gidsler, at de fleste våben blev låst inde. Men de gjorde flere gange opmærksom på, at danskerne ville blive dræbt, hvis pengene ikke faldt. På et tidspunkt opførte sørøverne en slags skuespil, hvor de bagbandt hinanden og lod som om, de skar halsen over på de bundne med køkkenknive.
- Vi fik intet at vide om forhandlingerne hjemme, så man går alle mulige spekulationer igennem. Tænker på familie og børn, og om man får dem at se igen. Altså på at det kan få en dødelig udgang. Jeg skrev også testamente til mine børn og de andre, fortæller Jens Peter Skov Jensen.
Sammen med den yngste matros, Kim, lagde han blandt andet planer om at pakke deres ting vandtæt, springe i vandet, svømme i land og gå de flere hundrede kilometer til Djibouti.
- Man overvejede også, hvordan man kunne gøre en ende på det hele og tage så mange somaliere med som muligt, fortæller Jens Peter Skov Jensen, der ikke ønskede at lade sig dræbe uden kamp.Frihed og eftertanker
En dag tegnede en af somalierne på de saltfedtede luger. Jens Peter forstod, at det handlede om et manglende beløb. Men det betød åbenbart, at pengene var ved at blive betalt, for få dage efter kunne den danske besætning pludselig sejle væk og flyve hjem med et fransk krigsskib og Djibouti som mellemstation.
For Jens Peter er det bedste ved at komme hjem gensynet med sine to børn og forældrene.
- Det er vidunderligt at stå op og høre fuglene kvidre. Man ser på tingene på en helt anden måde. Man tager ikke noget for givet mere, siger han og forudser, at han ikke kommer til søs igen.
I stedet håber han på en fremtid i job som lokomotivfører. Men foreløbig står den på sygeorlov i op til to måneder. Og så er der mulighed for at bruge psykologhjælp, hvis der bliver behov for det.
Det bedste ved at komme fri var gensynet med familien. Her er Jens Peter Skov Jensen netop kommet hjem til sine forældre på Fyn.
- Vi overvejede, hvordan man kunne gøre en ende på det hele og tage så mange somaliere med som muligt, fortæller Jens Peter Skov Jensen, der ikke ønskede at lade sig dræbe uden kamp.Undskyldning
Efter hjemkomsten har Jens Peter Skov Jensen fået en ægte somalisk undskyldning. Det foregik på en bytur med vennerne, da en herboende somalier kom og spurgte, om det ikke var ham, der havde været i fjernsynet.
- Han var ked af det, og på vegne af sine landsmænd undskyldte han meget, hvad der var sket. Jeg fik et solidt håndtryk, og somalieren forklarede, at pirateri desværre var en måde at overleve på i et land med sygdom, hungersnød og krig. Det gav et lidt andet billede af tingene, siger Jens Peter Skov Jensen.Suppe med ged
Den danske proviant nåede ikke at slippe helt op under den 83 dage lange gidseltagning på Danica White. Men den blev suppleret med friskbagt brød fra piraternes kok, der blandt andet også lavede tyk suppe på bouillon, kartofler og gedekød.Svineri i 35 graders varme
Airconditioneringen på Danica White satte ud allerede inden kapringen. Det betød nætter i 30 til 35 graders ulidelig varme. Dertil kom mere og mere svineri. Skibet inklusiv kamrene blev ofte endevendt af de 15 kaprere, og skidtet fra dækket blev fordelt overalt. Dertil kom, at somalierne var vant til pedaltoiletter, og de brugte toiletterne om bord på samme måde med det resultat, at der ofte faldt noget på gulvet.