Mistet efterløn rammer unge hårdt

Målt i procent har nutidens efterlønnere brugt mindre del af livet i job end på at være børn og pensionister. Hvis efterlønnen forsvinder, bliver nutidens unge snydt. De skal arbejde en langt større del af livet.

Nutidens unge kommer til at arbejde i en langt større del af livet, hvis efterlønnen forsvinder.Nutidens unge kommer til at arbejde i en langt større del af livet, hvis efterlønnen forsvinder.

Vi lever længere. Derfor skal vi arbejde i flere år, hvis der skal være råd til velfærd.

Det siger regeringen igen og igen, når budskabet om at afskaffe efterlønnen skal glide ned.

Men hvis man regner i procenter, er der ikke meget retfærdighed på tværs af generationerne. Danskere under 45 må nemlig tilbringe en langt større del af deres liv i job end nutidens ældre, hvis efterlønnen forsvinder.

I job 47 procent af livet

Danskerne træder typisk først ud på arbejdsmarkedet, når de har rundet 22 år. Og en 60-årig kvinde, der går på efterløn i dag, kan se frem til at blive godt 81 år gammel.

Hun har tilbragt cirka 38 år på arbejdsmarkedet, og det betyder, at hun har arbejdet i godt 47 procent af sit liv.

Hvis efterlønnen forsvinder, kan en kvinde, der er 40 år i dag, først gå på pension, når hun har rundet 70 år. Hun kan, ifølge Danmarks statistik, se frem til at blive godt 82 år. Så vil hun have arbejdet i cirka 58,5 procent af sit liv. Skulle levetiden stige til 90 år, vil kvinden komme til at arbejde i over 53 procent af sit liv.



Unge: Uretfærdigt

Peter Bøgh er formand for 3F Ungdom, og han kalder tallene uretfærdige. Især for unge, der træder tidligt ud på arbejdsmarkedet i job, der kræver en god fysik:

- Efterlønnen er et sikkerhedsnet. Selvom vi bliver ældre, så ændrer det ikke på, at kroppen bliver slidt ned. Derfor er efterlønnen en mulighed for at sige stop, hvis kroppen ikke kan mere, siger han.

Peter Bøgh er selv 24 år gammel. Hvis efterlønnen forsvinder, kan han se frem til at blive på arbejdsmarkedet, til han er cirka 72 år.

Se her, hvor mange år, danskere i forskellige aldre skal arbejde, hvis efterlønnen forsvinder

Se her, hvor mange år, danskere i forskellige aldre skal arbejde, hvis efterlønnen forsvinder