Dom om granskningsafgift bør prøves på ny
Menneskerettighedsdomstolens dom over det svenske bygningsarbejderforbunds såkaldte granskningsafgift er afsagt på et fejlagtigt grundlag. Derfor bør sagen prøves på ny, mener Byggnads.
Byggnads hævder, at den svenske regering har været med til at give domstolen det fejlagtige beslutningsgrundlag, blandt andet ved at fastslå at klagerne var udsat for lønreduktion som følge af granskningsafgiften. (Arkivfoto)
Menneskeretsdomstolen slog i dommen fast, at det strider mod den europæiske menneskeretskonvention, at fem uorganiserede bygningsarbejdere, der i sin tid anlagde sagen, har betalt granskningsafgift til Byggnads, som på sin side ikke har kunnet bevise, hvorledes pengene er anvendt.
Granskningsafgiften på halvanden procent af den enkeltes løn opkræves af arbejdsgivere, der er omfattet af kollektiv aftale med Byggnads, og det var de fem medarbejderes arbejdsgiver.
Dommen bygger imidlertid på fejlagtige oplysninger, mener Byggnads. Domstolen konstaterer, at der er sket lønindeholdelse på halvanden procent af klagernes løn, og at det er brud på konventionen. Men ingen af de fem klagere har haft fradrag i lønnen til granskningsafgift, fastslår Byggnads.
Sagen kan prøves ved Storkammeret
Ifølge Menneskerettighedskonventionen har parterne mulighed for at få prøvet en afgørelse fra domstolen. Det kan ske ved, at sagen bringes for domstolens såkaldte storkammer, "hvis sagen rejser et væsentligt spørgsmål, der berører fortolkningen eller anvendelsen af konventionen eller de dertil knyttede protokoller, eller et væsentligt emne af generel vigtighed".
Problemet for Byggnads er imidlertid, at forbundet formelt ikke er part i sagen. Det er den svenske stat, der har forsvaret Byggnads' synspunkter i sagen, og den svenske stat har ifølge oplysninger i svenske medier besluttet ikke at få prøvet domstolens afgørelse ved storkammeret.
I et brev til Arbejdsministeriet prøver Byggnads nu at få regeringen til at søge sagen bragt for storkammeret.
Byggnads hævder, at regeringen har været med til at give domstolen det fejlagtige beslutningsgrundlag, blandt andet ved at fastslå, at klagerne var udsat for lønreduktion som følge af granskningsafgiften. Indtrykket af, at der rent faktisk er sket lønindeholdelse forstærkes af klagernes advokater, der i et brev til domstolen skriver, at beløbet, arbejderne betalte - "30 euro om måneden eller 360 euro på et år - ikke er et uvæsentligt beløb".
Dybt utilfredsstillende
Byggnads' advokat hævder i sit brev til Arbejdsministeriet, at klagerne så sent som i december sidste år i en skrivelse til domstolen kom med yderligere fejlagtige og vildledende oplysninger, som regeringen valgte ikke at svare på, men som domstolen lagde vægt på i sin afgørelse.
- Byggnads kan ikke andet end beklage den opståede situation, der undergraver domstolens troværdighed og begrænser præjudice-værdien af den konkrete sag. Det er dybt utilfredsstillende, at en påstået krænkelse af menneskeretskonventionen, som viser sig ikke at have fundet sted, rent faktisk bygger på en krænkelse af Byggnads' rettigheder, skriver Byggnads' advokat til regeringen og opfordrer regeringen til at kræve sagen for Storkammeret.
Ønsket om at prøve domstolens afgørelse ved Storkammeret skal fremsættes inden for tre måneder. Det vil sige, at den svenske regering har frem til 13. maj til at træffe en ny beslutning.