Dobbelt så svært at finde praktik
Eleverne på erhvervsskolerne har dobbelt så svært ved at finde praktikpladser som for et år siden, og det er sværest for nydanskere.
Stadigt flere elever ved erhvervsskolerne må søge forgæves efter praktikpladser. I december 2007 søgte 3.200 elever ved tekniske skoler stadig efter en praktikplads, selv om deres grundforløb var afsluttet. I december 2008 gjaldt det 3.930 elever, hvilket svarer til en stigning på 23 procent.
Det fremgår af en analyse, som AE Rådet har udarbejdet. Analysen peger også på, at det generelt er blevet langt sværere for indvandrere og efterkommere at få en praktikplads, end det er for danske unge.
I december 2008 søgte 807 indvandrere eller efterkommere efter en praktikplads, og kun 130 havde fået en plads. Det svarer til, at der kun var plads til hver sjette praktikpladssøgende med en anden etnisk herkomst. For danskere var der praktikplads til hver anden.
Året før var der plads til næsten alle danskere, mens der kun var en praktikplads til hver femte indvandrer eller efterkommer.
Generelt er det ifølge AE Rådet blevet næsten dobbelt så svært at få en praktikplads, som det var i december 2007.
AE Rådet skønner, at der i løbet af i år vil komme en stigning i ledigheden på 60.000 personer, hvilket formentlig vil gøre det endnu sværere for eleverne at finde praktikpladser.
Samtidig viser rådets fremskrivninger, at Danmark frem til 2018 vil mangle 70.000 faglærte, mens der vil være 150.000 for mange ufaglærte.
"Dette vil komme til at give nogle gevaldige ubalancer på arbejdsmarkedet, der på sigt kan koste det danske samfund dyrt i form af lavere vækst og velstand," advarer specialkonsulent i AE Rådet, Mie Dalskov.
Hun forslår, at regeringen stimulerer antallet af praktikpladser ved bl.a. at opgradere skolepraktikken eller ved at give tilskud til virksomheder, der skaber praktikpladser. Samtidig bør der indføres obligatoriske ungdomsuddannelser til alle unge parret med, at skoletrætte unge får særlige tilbud med praktisk indhold.
"Udfordringen i, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse, er en opgave, som samfundet har pligt til at løse," skriver specialkonsulenten i AE Rådet.
I Undervisningsministeriet erkender Bertel Haarder (V), at situationen er utilfredsstillende. Han siger til Information, at han har indledt et samarbejde med Institut for Menneskerettigheder for at udvikle måder, hvorpå erhvervsskolerne kan tiltrække og fastholde elever med en anden etnisk baggrund.
"En af forudsætningerne for det er naturligvis, at eleverne kan færdiggøre deres uddannelse," siger Bertel Haarder. Han mødes 17. april med LO og DA for at drøfte løsninger på praktikkrisen.