Dødelige arbejdsulykker koster små bøder

Ingen arbejdsgivere er endnu sendt i fængsel for jobdrab. Siden 1996 er der kun givet ni bøder på over 100.000 kroner for livsfarligt arbejde.

Cirka 60 mennesker dør hvert år på danske arbejdspladser. Men siden 1996 har kun ni arbejdsgivere fået en bøde på over 100.000 kroner i forbindelse med en dødelig arbejdsulykke. (Arkivfoto: Michael Bo Rasmussen)Cirka 60 mennesker dør hvert år på danske arbejdspladser. Men siden 1996 har kun ni arbejdsgivere fået en bøde på over 100.000 kroner i forbindelse med en dødelig arbejdsulykke. (Arkivfoto: Michael Bo Rasmussen)

Dødskørsel sender hvert år spritbilister og vanvidschauffører i fængsel. Men arbejdsgivere, der sender ansatte i døden på grund af livsfarligt arbejde, får højst en bøde.

Siden 1996 er der givet i alt ni bøder på mere end 100.000 kroner for farligt arbejde og død på jobbet. Det viser en opgørelse fra Arbejdstilsynet.

De to arbejdsgivere, der er straffet hårdest, har fået bøder på 300.000 kroner. Begge tilfælde er fra byggebranchen. I det ene døde en 19-årig arbejdsdreng.


3F underlig forskel

Folketinget vedtog sidste år, at der skal falde højere bøder for farligt arbejde. Det støtter 3F. Men forbundet kalder det urimeligt og mærkeligt, at ingen arbejdsgiver er kommet i fængsel:

- Flere bilister, som har kørt folk ihjel, er sendt i fængsel. Lov om arbejdsmiljø giver samme mulighed via straffeloven som færdselsloven. Blot én fængselsdom for drab på job vil give rungende genlyd og have langt større effekt end tusind bøder, siger Steen Andersen, næstformand i 3F.

Han henviser desuden til 3F's forslag om en ordning med klippekort. Den skal tage retten til at drive virksomhed fra farlige arbejdsgivere ved gentagne brud på reglerne.


Du kan se listen over de 9 største straffe (bøder) for farligt arbejdsmiljø siden 1996 her:

Du kan se listen over de 9 største straffe (bøder) for farligt arbejdsmiljø siden 1996 her: