Bestil tid til behandling via Din Egen Pension

Sundhedsordning: Det er blevet nemmere for medlemmer af PensionDanmark Sundhedsordning at bestille tid hos fysioterapeuten eller kiropraktoren. Det kan nu gøres via selvbetjeningen på pensionsselskabets hjemmeside.

Du har mulighed for at få behandling mod arbejdsrelaterede smerter, hvis du er medlem af PensionDanmark Sundhedsordning. (Foto: PensionDanmark)Du har mulighed for at få behandling mod arbejdsrelaterede smerter, hvis du er medlem af PensionDanmark Sundhedsordning. (Foto: PensionDanmark)

Døjer du smerter i kroppen på grund af dit arbejde, så er der hjælp at hente, hvis du er en af de 3F'ere, der har en sundhedsordning i PensionDanmark.

Og som noget nyt, kan du nu bestille tid til en forebyggende behandling hos fysioterapeuten eller massøren via "Din Egen Pension" på PensionDanmarks hjemmeside.

Her kan du også se, hvor den nærmeste sundhedsklinik ligger, og du har adgang til en liste med ledige behandlingstider. Det betyder, at alle dine muligheder for selvbetjening i pensionsordningen er samlet ét sted.

Læs mere om mulighederne i sundhedsordningen på pension.dk/sundhed.

Få overblik over din pensionsordning

"Din Egen Pension" giver dig nemlig også det fulde overblik over din pensionsordning i PensionDanmark. Her kan du blandt andet se, hvordan du er forsikret, hvor meget din arbejdsgiver indbetaler måned for måned, og hvor meget du i alt har sparet op.

Der er nem adgang til dine personlige sider på "Din Egen Pension". Du logger på med NemID via pension.dk/dinegenpension.