Milliarder til aktivering bruges uden viden

Aktivering af de svageste ledige koster milliarder og får ikke flere i job. Men hvilken virkning aktiveringen så har på de svage ledige, har man ingen viden om, viser en ny rapport fra SFI.

Aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige kostede 2,3 milliarder i 2009 - men der er næsten ingen viden om, hvorvidt det virker. (Arkiv)

I 2009 brugte samfundet 2,3 milliarder kroner på at aktivere såkaldt svage ledige, der ikke er parate til arbejdsmarkedet, fordi de er syge eller har et misbrug. Aktiveringen får ikke flere i arbejde.

Men om aktiveringen har andre virkninger, eller om aktivering betyder, at de svageste ledige rykker tættere på arbejdsmarkedet, det ved man heller ikke i dag.

Det fremgår af en ny rapport fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidligere Socialforskningsinstituttet), med titlen "Tættere på arbejdsmarkedet?".

- Der er ikke meget viden på området. Reelt er det som at stikke en finger i vejret. Men i dag er der stigende fokus på gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige for også at få dem i arbejde, siger seniorforsker Brian Krogh Graversen fra SFI.

Op til politikerne

I rapporten skitserer han forskellige modeller for, hvordan man kan måle, om aktivering bringer de svage ledige tættere på arbejde. Den mest vidtgående metode vil medføre et stort analysesystem, hvor der indgår elementer som helbred, misbrug, motivation, boligsituation, kendskab til dansk og meget andet.

- Rapporten er et indspil til, hvordan man kan gøre det, hvis man vil vide mere om, hvad der virker bedst, siger Brian Krogh Graversen fra SFI.

- Men det er jo op til politikerne at beslutte. Spørgsmålet er, om det er omkostningerne værd. Man skal afveje, hvad man kan få ud af det, i forhold til hvad det vil koste, tilføjer han.

Undersøgelsen er betalt af Beskæftigelsesministeriet.