Industrien siger ja til OK12
OK12 :
Blandt 3F'erne i Industrigruppen har 65 procent stemt ja til nye ovenskomster. Gruppeformand er godt tilfreds.
- Jeg ved godt, at vores medlemmer ikke har armene over hovedet med så smalt et resultat. Men det er udtryk for, at de har forståelse for den krisetid, som vi lever i. Samtidig anerkender de også, at de aftaler vi har lavet, er nogle gode aftaler, siger Mads Andersen. Et komfortabelt flertal af ansatte i industrien har stemt ja til de nye toårige overenskomster, der blev forhandlet hjem her i starten af året. 65 procent har sagt ja, mens 35 procent har sat kryds ved nej.
Det glæder gruppeformand Mads Andersen.
- Jeg er godt tilfreds med, at medlemmerne så klart har tilkendegivet et ja, siger han.
Forståelse for krise
Ifølge Mads Andersen har medlemmerne taget bestik af den aktuelle økonomiske situation.
- Jeg ved godt, at vores medlemmer ikke har armene over hovedet med så smalt et resultat. Men det er udtryk for, at de har forståelse for den krisetid, som vi lever i. Samtidig anerkender de også, at de aftaler vi har lavet, er nogle gode aftaler, siger han.
Fin stemmeprocent
Godt hver tredje, 31 procent, har stemt blandt 3F'erne i industrien.
- Stemmeprocenten er jeg også godt tilfreds med. Det kan være svært at engagere folk omkring så smalt et resultat, siger gruppeformanden.