Sur smiley til sundhedsplan

Leder: Statsministeren foreslår en national handlingsplan mod usund levevis. Men det er ikke første gang. Regeringens folkesundhedsprogram fra 2002 blev hurtigt amputeret. Spørgsmålet er, om statsministerens løfter denne gang er andet end varm luft og valgflæsk.

(Tegning: Bob Katzenelson)

Da statsministeren i sin åbningstale lovede en national handlingsplan for sundhed, glemte han at fortælle, at det ikke er første gang, regeringen lover et sundere og bedre liv til de danskere, der ikke er født med en sølvske i munden. Allerede i 2002 fremlagde Foghs regering et folkesundhedsprogram, men i det politiske liv er der tilsyneladende langt fra de flotte ord til konkret handling.

I dag består forebyggelsespolitikken med meget få undtagelser af kampagner, der bygger på den forkerte antagelse, at folk bare kan vælge en bedre livsstil, og at det offentliges opgave stort set kun består i at informere dem bedre.

Ulighedens årsager

Men regeringen har ikke vist nogen reel politisk vilje til at arbejde for de aktuelle mål for folkesundheden. Et af de tre overordnede mål er "at reducere den sociale ulighed i sundhed mest muligt".

Det har givet anledning til konferencer og bekymrede udtalelser og til masser af forskningspublikationer, der beskriver problemet. Derimod er der ikke mange, der beskæftiger sig med ulighedens årsager, og så godt som ingen, der anviser holdbare veje ud af problemet på basis af forskning.

Hvis der havde været en reel politisk ambition om at mindske uligheden, ville der ikke bare eksistere omfattende forskningsprogrammer, der kunne belyse, om man valgte den bedste og billigste vej til målet.

Der ville også være handlingsplaner med konkrete delmål. Der ville være afsat penge til embedsmænd, der kunne føre diverse initiativer ud i livet. Udviklingen ville blive fulgt løbende for at sikre, at målene blev nået, og for at man i modsat fald kunne sætte nye initiativer i værk. Samtidig kunne oppositionen og pressen holde regeringen fast på mål og løfter.

Intet af dette er tilfældet.

Sundhedsplan løb ud i sandet

Derimod er Fogh-regeringens folkesundhedsprogram fra 2002, "Sund hele livet", løbet ud i sandet. Udviklingen skulle overvåges, og en gang årligt skulle der udgives en publikation, der skulle give den politiske debat fastere grund under fødderne. Og i 2005 skulle programmet op til en midtvejsdrøftelse for at sikre de fremskridt, programmet sigtede på inden 2008.

Ingen af delene er nogensinde blevet til noget.

Når de færreste i dag kan huske regeringens folkesundhedsprogram, har det derfor sine naturlige årsager. Men hvis statsministerens ord nu skal stå til troende, er 3F klar med en række forslag, der kan rette op på sundhedsskævheden.

Jo lavere social status, des mere kronisk stress. Hvis den sociale ulighed i sundhed skal ændres for alvor, skal man derfor ændre på fristelserne og stressfaktorerne i dagliglivet for mennesker nederst i samfundspyramiden. En af de ting, der bør ændres dybtgående, er rammerne om det arbejdsliv, som de dårligst uddannede har.

I dag bruger regeringen én krone på den forebyggende indsats, hver gang der bliver brugt 1.000 kroner på at rette på skaderne. Det siger sig selv, at den fordeling er hul i hovedet, og at der er brug for en ny sundhedspolitik, der tager danskerne alvorligt. Også dem, der ikke hører til en borgerlig regerings traditionelle vælgerkorps.