Færre tør anmelde arbejdsulykker under krisen

Den udbredte frygt for en fyreseddel får flere til at undlade at anmelde arbejdsulykker.

På slagteriet i Ringsted fik Ebbe Skov Hansen 230 kilo kød ned over sig. Men Danish Crown anmeldte aldrig ulykken.  (Foto: Uffe Weng)På slagteriet i Ringsted fik Ebbe Skov Hansen 230 kilo kød ned over sig. Men Danish Crown anmeldte aldrig ulykken. (Foto: Uffe Weng)

Ebbe Skov Hansen turde ikke forlange, at ledelsen på Danish Crown i Ringsted anmeldte hans ulykke. I stedet arbejdede han videre i to måneder på piller, før hans læge sagde stop og sørgede for, at arbejdsskaden blev anmeldt.

Frygten for en fyreseddel hænger i luften i mange kantiner og skurvogne landet over. Og den frygt får mange til at undlade at kræve deres arbejdsulykke anmeldt, som arbejdsgiverne skal ifølge loven.

Siden krisen ramte, er de skjulte ulykker steget med mere end 10 procent. Det viser forskning, som Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og Odense Universitetshospital har foretaget for LO. Overlæge Jens Lauritsen fra Odense Universitetshospital og hans kollegaer har, som de første, undersøgt besøg på skadestuer og holdt det sammen med offentlige registre af folk på sygedagpenge.

- Der har været en markant lavere anmeldelsesandel i 2008 og 2009, slår Jens Lauritsen fast.

Chefen har ansvaret

Det er arbejdsgiverne, der har ansvaret. Og anmelder de ikke ulykker, kan de ifølge loven få bødestraf. Men mange folk er bange for at gå til chefen og skubbe på for at anmelde en ulykke.

- Jeg er ikke i tvivl om, at når der er stor arbejdsløshed, betyder det, at folk ikke brokker sig så meget over arbejdsmiljøet. Det kan nemt betyde, at folk går og putter med at få arbejdsgiveren til at anmelde deres arbejdsulykke, siger Jens Lauritsen.

Jan Smedegaard Gestelev er faglig sekretær i 3F Østfyn og har hjulpet Ebbe Skov Hansen til at få erstatning, selvom hans arbejdsgiver ikke anmeldte den.

- Jeg oplever, at det er et stigende problem under krisen. Mange holder sig tilbage, fordi de er usikre og bange for, om de bliver sat til andet arbejde eller bliver fyret, hvis de anmelder ulykken, siger Jan Smedegaard Gestelev.

Sikkerhed bliver en luksus

Under en krise tænker mange mere kortsigtet, forklarer Einar Baldursson, der er lektor i arbejdspsykologi ved Aalborg Universitet.

- Krisebevidstheden, som politikere og økonomer er så glade for, har en række negative konsekvenser, som at sikkerheden på arbejdet bliver en luksus og ikke en ret, siger Einar Baldursson.

Men de skjulte ulykker kan få alvorlige konsekvenser for de uheldige ansatte. Normalt anerkendes fire ud af fem anmeldte arbejdsskader. Men bliver en ulykke anmeldt senere end et år efter, den er sket, falder chancerne for at få medhold.