Rengøringsfolk frygter at blive overset

Rengøringsassistenterne står altid bagest i køen, når der deles uddannelse ud. Der ligger et kæmpe motivationsarbejde i at få dem med, siger 3F.

- Der er desværre alt for mange, som tror, at bare man smider rundt med en Ajax-klud i luften, så er der gjort rent. Faktisk kræver rengøring både metoder og teknikker, og det er jo det, folk skal uddannes i, siger Henriette Olofsen, forhandlingssekretær i 3F's Private Servicegruppe.
- Der er desværre alt for mange, som tror, at bare man smider rundt med en Ajax-klud i luften, så er der gjort rent. Faktisk kræver rengøring både metoder og teknikker, og det er jo det, folk skal uddannes i, siger Henriette Olofsen, forhandlingssekretær i 3F's Private Servicegruppe.

Selvom man taler om nok så meget uddannelse til kortuddannede, vil der stadig være en gruppe, der risikerer at stå tilbage: Nemlig rengøringsassistenterne.

Det siger formand for 3F's Offentlige Gruppe Ellen K. Lykkegård i en kommentar til de netop afsluttede trepartsdrøftelser om voksen- og efteruddannelse.

- Rengøringsassistenterne er nogle af dem, der bliver sat bagerst i køen - nogle af dem, der får allermindst uddannelse. Og langt hen ad vejen hænger det sammen med, at man stadig ikke anerkender rengøring som et erhverv eller som et egentligt fag. Derfor ligger der et kæmpe motivationsarbejde i at få dem med. Arbejdsgivere og ledere må indse nødvendigheden af, at også denne gruppe behøver efteruddannelse og kompetenceudvikling, siger Ellen K. Lykkegård.

Ikke dansk nok på AMU

Forhandlingssekretær Henriette Olofsen i 3F's Private Servicegruppe ser et helt specielt problem for rengøringsbranchens mange fremmedsprogede, som regeringen må forholde sig til.

- Mange kan ikke nok dansk til at deltage i de grundlæggende rengøringskurser på AMU. Det er vi nødt til at gøre noget ved, hvis vi alvorligt mener, at integration sker bedst gennem et job.

AMU-kurserne bør kombineres med dansk i endnu højere grad end i dag. Det skal skolerne naturligvis sikres økonomi til, påpeger hun. Arbejdsgiverne skal også motiveres til at sende de ansatte afsted, men selv om de har viljen, er det et problem, at folk ikke gider arbejde i branchen på grund af det opskruede tempo. Og så er der ikke folk nok til at skabe de rotationsordninger, der kunne skaffe rum til uddannelse.

Også Henriette Olofson beklager den manglende respekt for branchen:

- Man sætter aldrig spørgsmålstegn ved, om en tømrer eller slagter kan sit arbejde. Men der er desværre alt for mange, som tror, at bare man smider rundt med en Ajax-klud i luften, så er der gjort rent. Faktisk kræver rengøring både metoder og teknikker, og det er jo det, folk skal uddannes i.

Tænk rengøringen ind

På det offentlige område opfordrer Ellen K. Lykkegård til, at man i forbindelse med strukturreformen får tænkt uddannelse til rengøringspersonalet konkret ind.

- Nu skal der alligevel røres rundt i gryden, så hvorfor ikke benytte lejligheden til at få nogle medarbejdere, der bliver motiveret til uddannelse og kompetenceudvikling. Uddannelse er alfa og omega i samspillet mellem et godt arbejde og en effektiv udførelse af de opgaver, kommunerne efterspørger, siger Ellen K. Lykkegård.

Hun fremhæver et eksempel til efterfølgelse, nemlig landets kaserner. Her har rengøringsassistenter og køkkenpersonale taget en faglig uddannelse som serviceassistent. Det har hævet deres faglige niveau og skabt mulighed for en større fleksibilitet i deres daglige arbejde.