Østpraktikanter løser landbrugets rekrutteringsproblem
775 færre danske landbrugselever om året øger efterspørgslen efter praktikanter fra Østeuropa. Men flere og flere praktikanter formidles privat.
Tredoblingen af udenlandske praktikanter på danske landbrug, i skove og på gartnerier hænger sammen med det store fald i antallet af unge danskere, der vælger at tage en uddannelse inden for området.
- I forhold til 1992 er der nu 775 færre unge om året alene på landbrugsuddannelsernes modul 1a. Det er en vigtig grund til, at der er så stor interesse for landbrugspraktikanter fra Østeuropa, siger fuldmægtigt i Landboforeningerne Hans Henrik Jørgensen.
Hans arbejdsområde er primært at formidle praktikanter mellem danske og østeuropæiske landbofamilier.
Det sker i samarbejdet Landøkonomisk Rejsebureau, der varetages af de største danske landbrugsorganisationer og skoler. Men det er ikke her, den store stigning i antallet af praktikanter kan mærkes. Stigningen i praktikanter fra øst findes især blandt private bureauer.
- Cirka halvdelen af de 1648 praktikanter, der kom fra udlandet sidste år, blev formidlet uden om kendte formidlere og udvekslingsorganisationer. Og det sker enten gennem private bureauer eller direkte via den enkelte landmand, forklarer Hans Henrik Jørgensen. Mindre planlægning
Landøkonomisk Rejsebureau har 90 års erfaring i at udveksle unge mellem dansk landbrug og udlandet. Det foregår efter nøje planlægning, og reglerne for løn, forsikring og arbejdsforhold er godt beskrevet i det materiale danske familier der ønsker praktikanter modtager.
- Vi arbejder ud fra ideen om at det skal være planlagt, hvis man ønsker praktikanter. Vi sikrer blandt andet via interviews at motivationen hos praktikanterne er til stede og at de rent faktisk er under en godkendt uddannelse og kan tale engelsk eller tysk, siger Hans Henrik Jørgensen.
Meget tyder på at planlægning ikke altid er i højsædet i den private formidling. Hvert år får blandt andre SiD flere henvendelser fra landbrugselever fra især Østeuropa, der ikke bliver behandlet godt af deres danske arbejdsgivere.
- Det kan være alt lige fra dårligt arbejdsmiljø til manglende forsikringer eller for lidt i løn, siger Jonny Wyrtz, der er aktivitetskonsulent i SiD's 10 distrikt i Vejle Amt.
- Men de henvendelser vi får, er kun toppen af isbjerget. Langt flere finder sig bare i dårlig behandling, og når vi overhovedet kan hjælpe nogle af dem, skyldes det tip fra naboer eller for eksempel SiD' ere, der har fået nys om, at noget er galt.
Mange unge østeuropæere tager nu til dags til Danmark som turister og søger efter praktikpladser. Samtidig får flere og flere anvist praktikpladser efter mund til mundmetoden – for eksempel, når en praktikant vender hjem med adresser på de landmænd han har arbejdet hos.
- Når praktikformidlingen sker efter den slags metoder er det desværre ikke altid, forventninger hos praktikvært og praktikanter bliver opfyldt til begges tilfredshed. Heller ikke selv om praktiksteder og praktikanter formelt er godkendt, siger Jonny Wyrtz.
Ifølge ham kunne mange af problemerne løses, hvis det kun var nogle få godkendte organisationer, der havde ret til at formidle praktikanter.
- Lovgivningen skal ændres så det ikke længere er alle og enhver der kan formidle praktikanter. Der er næppe tvivl om, at der vil komme endnu flere praktikanter fra Østeuropa de næste år, og det bliver problemerne ikke mindre af.