Million-besparelser møder modstand
Finanslovsforslag: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen får svært ved at finde flertal for store besparelser på dagpengeområdet.
Claus Hjort Frederiksen (V) ville først spare 800 millioner kroner på dagenge området. Men han har svært ved at pege på, hvor han vil hente pengene.
Claus Hjort Frederiksen (V) har endnu ikke har et konkret bud på, hvor de mange penge skal findes.
Socialdemokraterne har på forhånd sagt nej til at være med til at finde besparelserne.
Dermed er regeringen afhængig af Dansk Folkeparti, som er skeptisk overfor spareplanen.
- Jeg har meget, meget svær ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre, siger næstformand for folkepartiet og formand for Folketingets finansudvalg, Kristian Thulesen Dahl.
- Hvis vi laver reglerne om, risikerer vi at ramme folk, der går fra ledighed til deltidsarbejde, siger Kristian Thulesen Dahl, der også har svært ved at forstå, hvordan beskæftigelsesministeren er kommet frem til 800 millioner.
- Man kan frygte, at han har tænkt på et tal og så må man bagefter se, hvordan man kan komme frem til det tal, siger han.
Kun få højtlønnede
Beskæftigelsesministeriet har selv peget på, at et hovedformål med besparelserne er at forhindre højtlønnede i at få dagpenge ved siden af for eksempel vikar- eller konsulentarbejde, der afregnes på timebasis.
Samtidig vil regeringen sikre, at det altid kan betale sig at tage et arbejde.
Venstres arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg har lovet, at regeringen ikke vil spare på dimittendsatsen eller på supplerende dagpenge til håndværkere, der sendes hjem på grund af. dårligt vejr eller folk, der er kortvarige ledige mellem job.
Beskæftigelsesministeren har selv peget på IT-konsulenter og sygeplejersker som grupper, der kan udnytte de supplerende dagpenge.
Men en opgørelse fra Arbejdsdirektoratet viser, at der ikke er 800 millioner at spare på de højtlønnede der får dagpenge ved siden af.
Angreb på SiD'erne
Lægger man sygeplejersker, journalister, akademikere, civiløkonomer, EDB-faget, merkonomer og ingeniørerne sammen, får de kun supplerende dagpenge for 60,1 million kroner årligt.
Medlemmer af HK, SiD og KAD får derimod supplerende dagpenge for 318,8 millioner kroner årligt, viser opgørelsen fra arbejdsdirektoratet fra 1999.
De tal har fået SiD's forbundsformand til at frygte et angreb på specialarbejderne.
- Besparelsen kan ikke gennemføres uden at det vil gå ud over de svageste og ikke så vellønnede dele af arbejdsmarkedet, mener Poul Erik Skov Christensen.
Minister: Koldt vand i blodet
Beskæftigelsesministeren så sig mandag nødsaget til at udsende en pressemeddelelse, hvor han gjorde det klart, at besparelserne endnu ikke er konkretiseret.
- Jeg vil godt opfordre alle til at slå koldt vand i blodet. Der er ikke taget endelig stilling til, hvordan det skal ske. Det eneste, der ligger fast er, at der ikke vil blive skåret i de generelle satser for dagpenge og kontanthjælp, og at vi ikke bryder de forlig, vi har indgået.
Overfor Politiken tirsdag gjorde Claus Hjort Frederiksen det desuden klart, at beløbet kan ændres.
- Det handler ikke om, om tallet er 800 millioner, 500 millioner eller et andet tal. Nu har jeg rejst spørgsmålene. Hvis det viser sig, at et flertal i Folketinget ikke synes, det er et problem, så er det sådan, siger beskæftigelsesministeren til avisen.