Misundelse over erstatning for ødelagt ryg
Læg 800.000 kroner i den ene vægtskål. Og læg en ødelagt ryg, 16 år på skåneprogram og daglige smerter i den anden. Kim ved, hvad han ville vælge, men nogle af vennerne smuttede, da han fik råd til en ny bil.
Sagsbehandleren i Arbejdsskadestyrelsen sagde det vel i bedste mening. At det måtte være lækkert at få så mange penge. 463.000 kroner med skat og det hele betalt.
Kim havde nu svært ved at se det lækre.
- Jeg forklarede hende rimelig kontant, at det måske nok var rart at få pengene, men at jeg gladelig ville give dem fra mig igen, hvis hun ville bytte krop med mig.
Der er gået over 16 år, siden Kim faldt ned fra en skammel, mens han var i færd med at sætte et stillads op. 16 år med daglige smerter, et dusin forskellige jobs og pingpong med myndighederne.
Der var kun 30 centimeter ned, da han faldt bagover med en stilladsstolpe i armene. Men prisen har været en ødelagt ryg, og de små 800.000 kroner, han over to omgange har fået tilkendt i erstatning, dækker ikke. Langtfra.
- Da børnene var små, var det ikke mig, der tog dem op og trøstede dem, hvis de faldt og slog sig. Når jeg kom hjem, skulle jeg ligge ned for at kunne klare næste arbejdsdag. Meget af det, andre børn tager som en selvfølge, har jeg ikke kunnet give dem, fortæller Kim.
Misundelse over brugt bil
Som alle andre har Kim et efternavn, men det holder han for sig selv i denne artikel. Da de 463.000 kroner blev sat ind på hans konto, blev der råd til en større brugt bil og en lidt nyere campingvogn. Resten blev i banken som opsparing og afbetaling på gælden.
- Jeg havde brug for en høj bil, for ryggen havde det ikke så godt med, at jeg skulle bukke mig ned. Men nogen fik ondt i røven over, at jeg havde råd, når jeg kun havde 15 timer om ugen i et fleksjob. Jeg fik at vide, at jeg var arbejdssky og det, der er værre. Og der er venner, vi ikke ser i dag.
Pengene var en såkaldt kapitalisering af Kims tabte erhvervsevne. Efter ti år fandt Arbejdsskadestyrelsen ud af, at ryggen ikke bliver bedre, og han slap for at skulle søge om pengene en gang om året.
I første omgang blev hans erhvervsevnetab sat til 25 procent, men efter en højesteretsdom, der ændrede beregningsmetoden, blev det forhøjet til 40 procent. Og han fik en ny pose penge, der blandt andet gik til at istandsætte huset og familiens første charterferie.
- Det har vi kun sagt til vores allerbedste venner, og vi har ikke fortalt, hvor stort beløbet er. Men vi har altså ingen penge, vi kan fyre af på luksus. Jeg mangler i hvert fald 100.000 kroner i forhold til den årsløn, jeg ellers kunne have haft, siger Kim.
Stoppede som chauffør
Egentlig var han lastbilchauffør, for det var man bare i hans familie.
- Jeg vidste fra barnsben, at jeg ville køre lastbil. Og jeg opfattede det aldrig som et arbejde. Det var et middel til at bringe mig fra den ene oplevelse til den anden.
Inden Kim var fyldt 30, var det dog slut med turene til Italien og det nordlige Skandinavien.
- Jeg havde mødt en temmelig sød pige, og jeg havde før prøvet at slå et forhold i stykker, fordi jeg var væk 14 dage ad gangen. Det skulle ikke ske igen. Samtidig var jeg involveret i en alvorlig trafikulykke, og selvom jeg var uden skyld, var det ikke svært at stoppe.
Førerkabinen blev skiftet ud med et industrijob. Indtil et fald fra en skammel sendte ham til tælling.
- Det var en fredag tæt på fyraften, så jeg tog bare hjem. Jeg havde ondt i løbet af weekenden, men tog på arbejde om mandagen. Efter et par dage måtte jeg til læge, men man fandt ikke noget, og efter at have været sygemeldt i 14 dage var jeg på arbejde igen.
Kim fortsatte på virksomheden endnu et par år, selvom han ofte havde store smerter. Men til sidst måtte han indlægges.
- Ved faldet blev rygsøjlen trykket ned gennem bækkenet. Og fordi der var gået så lang tid, havde det sat sig. Var jeg kommet med det samme, var jeg blevet lagt i stræk, og så havde min ryg været normal, fortæller han.
De første år tog han forskellige chaufførjobs, som alle måtte opgives, ligesom et forsøg på at blive omskolet til teknisk assistent. I dag malker han køer 15 timer om ugen i et fleksjob.
Kim prøver at leve så normalt som muligt, og i alle årene har han stort set nægtet at tage medicin.
- Jeg har fået stukket i hovedet, at når jeg ikke tager noget, fejler jeg nok i virkeligheden ingenting. Og hvis jeg skulle indrette mig 100 procent efter min ryg, lagde jeg mig derhjemme på sofaen. Men et eller andet skal jeg sgu da lave.
Tidligere gik Kim ofte på jagt på Ringkøbing Fjord, men med sin dårlige ryg skal han nu have en kammerat med. Hvis han falder i sine vaders, har han et seriøst problem.
Nogen fik ondt i røven over, at jeg havde råd, når jeg kun havde 15 timer om ugen i et fleksjob
I 2005 inddrev 3F 900 millioner kroner til medlemmerne i sager om arbejdsskader og -ulykker.