Politiet giver fast arbejde til 3F'ere
Danmark rundt:
Næstved: De næste tre år skal det danske politikorps have nyt tøj, og der kommer til at stå "Mammut" i nakken.
Næstved: De næste tre år skal det danske politikorps have nyt tøj, og der kommer til at stå "Mammut" i nakken.
Næstved-firmaet vandt nemlig i første omgang licitationen om udvikling af de nye uniformer, og for kort tid siden kom også selve sy-ordren i hus: 10.000 "skræddersyede" patrulje- og kampjakker.
Direktør Michael Graversen, Mammut, glæder sig over ordren, der sikrer fast arbejde. Ikke bare til de 20 ansatte i Næstved, men også på virksomhedens systue i Polen.
- Det er dejligt at se, at vi er konkurrencedygtige på kvaliteten. Men det er også ti års samarbejde med den polske systue, der ligger bag, forklarer direktøren, der dog tilskriver de seks-syv 3F-syersker i Næstved æren for det næsten to år lange, vellykkede udviklingsarbejde.
KR
Sådan kommer politiets nye uniformer fra "Mammut" til at se ud.