Bilister kalder trængselsplan fra 3F ambitiøs

Transport: FDM mener, at 3F's og KRAKA's plan mod trængsel og bilkøer ambitiøs og interessant. Venstre og Socialdemokraterne er klar til debat. DI frygter for dansk konkurrenceevne.

3F og KRAKA foreslår at aflive  registreringsafgiften på biler. Til gengæld skal der betals per kørt kilometer. Billisternes organisation, FDM, kalder udspillet ambitiøst.3F og KRAKA foreslår at aflive registreringsafgiften på biler. Til gengæld skal der betals per kørt kilometer. Billisternes organisation, FDM, kalder udspillet ambitiøst.

Billigere biler til gengæld for en afgift, der skal betales, når man kører.

Den cocktail blev der taget pænt imod, da 3F's Transportgruppe og tænketanken KRAKA tirsdag gik ud med en rapport, der peger på, hvordan problemer med trængsel i trafikken kan løses. Samtidig har rapporten bud på, hvordan der lægges planer for ny veje, tunneller og infrastruktur i fremtiden.

Rapporten foreslår, at registreringsafgiften på biler skal fjernes. I stedet skal folk, der har bil, betale pr. kørt kilometer. Bilisternes organisation, FDM, kalder udspillet ambitiøst og noget, der skal ses nærmere på.

FDM: Tag handsken op

FDM opfordrer til, at politikerne tager notits af rapporten. FDM mener, at den skal ses i sammenhæng med det arbejde, der sker i den såkaldte Trængselskommission.

Også på Christiansborg er der positive meldinger. Transportordfører for Socialdemokraterne Rasmus Prehn mener, at udspillet er en gennemført analyse af den danske trafik, og at det har konstruktive forslag til forbedringer.

Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorenzen, tager positivt mod dele af udspillet. Men han vurderer, at afgift på kørsel, der opkræves via GPS, ikke er teknologisk muligt.

DI: Koster konkurrenceevne

Også DI er banen. Det foregik hos TV2 News, hvor branchedirektør Michael Svane var kritisk.

Han advarer om, at afgifter på kørsel vil skade danske vognmænd. Det gør kørsel dyrere i Danmark, så det rammer dansk konkurrenceevne, mener han. Det afviser både KRAKA og Jan Villadsen, der er formand for 3F's Transportgruppe.

3F peger på, at afgifterne skal gælde alle. Også udenlandske lastbiler. De skal betale afgifter på lige fod med danske. Og GPS-løsninger sikrer, at det bliver muligt at kontrollere mod piratkørsel, hvor udenlandske lastbiler kører ulovligt i Danmark. Samtidig får lastbilerne gavn af, at der bliver mindre trængsel på vejene. Det vil, ifølge KRAKA, give vognmændene en økonomisk gevinst.